onsdag den 20. april 2011

Man spejler, fejler 
i søgen efter det store svar
givet er livet 
vejen den ligger klar
så spring og tro på din ånd
og lev dét ud med en åben hånd




torsdag den 7. april 2011

PIIIIIIK

RØV OG NØGLER!
PIK OG PATTER!
LOOORT!
PIS!
FÅÅÅÅÅCK!

Det er bare kun sådan noget der sker for mig !!!


Jeg tror der er lettes hvis jeg bare ligger mig til at dø nu! 
farvel det var hyggeligt ..


PIIIIIIIIIIINLIGT 

FY og FØJ 
hvor jeg skammer mig!

lørdag den 2. april 2011

Mine 7 fucking sind




Jeg er så i tvivl om alting. Jeg kan ikke en gang tage tøj på uden at tænke på hvad der vil ske i fremtiden. Ville tingende være anderledes hvis jeg tog noget andet tøj på? jeg sys alting handler om fremtiden, hvad nu hvis man bare vil leve i nuet?


Hvorfor skulle jeg tro på kærligheden, når jeg aldrig ved om jeg har set den? findes den overhoved? Der er mere ulykkelig kærlighed end lykkelig, hvorfor tro på noget der er minst af. Det er bedre at tro på ulykkelig kærlighed får så bliver man mindre skuffet, hvis det er den der kommer og det er der jo størst chance for. Det er ligesom at være bange får døden, hvorfor være bange får noget man ved kommer til at ske?

Mine
Kom til at tænke på, hvornår er man sig selv? Er man overhoved sig selv 100% når man er sammen med andre? Eller er det kun når man er alene? Er man det overhoved når man er alene? Eller er man hele tiden, den man drømmer om at blive?

Siden jeg var lille lærte mine forælder mig at man skulle sige til folk hvis man har et problem med dem. Men hvad hvis det er dem jeg har et problem med? Der er 50% chance for at de vil lytte og prøve at forstå eller 50% chance for de benægter og jeg får en ornli sviner? Hvem ved hvilken det bliver?


Der er mange der har forskellige meninger, kan man midste sine kære ved ikke at have den samme? Kan jeg midste dem jeg holder af ved at være mig selv? Har man ret til ikke at kunne lide en anden person bare fordi man ikke mener det samme om en ting? Hvis man så midster dem, var det så rigtig kærligehed der?

Er det mere vigtigt at folk omkring en er glade end en selv? Hvem skal man tænke på sig selv eller de andre? I bund og grund skal man jo vælge sig selv, men det er jo lidt at være egoistisk. Må man være egoistisk og vælge jeg selv frem for andre, hvis man kan se at man tager skade?


Er det okay at have ondt af sig selv hvis man ved der er andre der har det dårligere?